
|
En dag i august 2005 fandt vi på at lede efter en ny hund.
Kriteriet var: Den skulle ligne Tildedyret både i sind og skind, da hun ikke vil vare evigt. På denne måde kom vi frem til Eurasieren. Den eneste Eurasier der var til salg var Sisse, som var 4 mdr. gammel. Vi drog til Vordingborg for at bese hunden og racen som sådan. Sussi som kennelejeren hedder havde 3 hunde på daværende tidspunkt, moren, en storebror og Sisse. Vi faldt totalt for broren, men han var ikke til salg, og Sisse var faktisk lidt sky, så umiddelbart faldt vi ikke for hende. Legarths jyske handelsgeni gik pludselig op i ham, han tilbød Sussi 5.000 kr for Sisse for hun var jo brugt. Vi kørte derfra, da Sussi lige skulle fintænke, jeg regnede bestemt ikke med at vi blev godkendt til at købe Sisse. Et par dage efter ringede Sussi, vi havde købt en hund. Vi kan jo bestemt ikke få en bedre hund. |