​Eurasieren

WolfChow’en var dog ikke perfekt for Wipfel og han parrede den med en samojede for at få det vi i dag kender som Eurasieren.

​

Eurasieren er en middelstor spidshund med halvlang pels og tyk underuld. Pelsen er ikke længere end man kan ane kroppens harmoniske opbygning.

​

Eurasieren er en familiehund, som knytter sig til hele sin familie. Den er velafbalanceret og rolig af temperament og har en høj irritationstærskel. Eurasieren kan umiddelbart virke som sin egen herre, men det er blot dens rolige og selvsikre temperament der gør, at hunden hviler i sig selv.

​

Eurasieren kan være reserveret over for fremmede og tager ikke altid kontakt til mennesker den ikke kender. Dog er den hverken nervøs eller aggressiv over for fremmede.

​

Eurasieren er ingen vagthund men en udmærket ”alarm-hund”, da den er meget opmærksom.

​

Eurasierens forfædre har givet hvert sit til at eurasieren er som den er:

​

• Fra Wolfspitzen, som i gamle dage var vagthund på de hollandske både, har den fået det vagtsomme uden at være larmende,
  
• fra Chow-Chow’en har den fået sit rolige og lidt reserverede gemyt, og
  
• fra Samojeden har fået sine stærke og kærlige bånd til familien.​
  

​Eurasieren findes i mange farver, dog er hvid og hvidbroget  ikke tilladt. Nogle eurasiere har maske, dvs. de har mørke aftegninger på snuden og nogle gange omkring øjnene.

​

Eurasieren er lærenem og hvis man opdrager den med tillid, konsekvens og ikke mindst kærlighed, er der ingen grænser for hvad man kan lære sin eurasier.

​

Vil man have en hund som lystrer blindt og hører man til dem der går ind for en hård opdragelse, er det IKKE eurasieren man skal have.

​

Eurasieren egner sig heller ikke til at være lænkehund, den elsker sin flok og elsker aktivitet, dog behøver den ikke timelange motionsture.

​

Eurasierens pels kræver ingen større behandling. Den skal børste igennem et par gange om måneden og et bad fire gange om året er nok. Eurasierens pels er nemlig selvrensende, hvilket gør at eurasieren sjældent lugter af hund. Ca. 2 gange om året fælder eurasieren sin underuld, og det kan man børste af med en kam eller karte. Ulden er lige så blød som mohair og kan bruge til håndarbejde, når først den er spundet til garn.

​

Hvis man anskaffer sig en Eurasier, har man en ven for livet.